Fuglehavehus-sheltere
Hareskov Division opførte i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen (SNS) 2 sheltere på Fuglehavehuspladsen, som ligger for enden af Fuglehavevej.
Der har i mange år været en hytte ("Fuglehavehus") på grunden, men den blev desværre totalt udbrændt efter en påsat brand 16. august 2004. Hytten var ejet af SNS og Hareskov Division lejede så hytten - og vi lejede den så igen ud til en børnehave fra København til hverdag og til spejdere i weekenden.
Alle må benytte shelterne til 1 overnatning, såfremt de ikke bruges af andre.
Der er en vandpost på stedet. Koden til låsen fås ved bekræftelse af reservation.
Hareskov Divsion har dog fortrinsret til benyttelse.
Hvis du vil reservere en shelter, så send en email til hareskovshelter@gmail.com
Du vil normalt få svar i løbet af en uges tid.
Adressen er: Fuglehavehuspladsen
Fuglehavevej 31
2750 Ballerup
Det er ikke tilladt at køre i bil det sidste stykke ned til shelterne. Der er indkørsel forbudt (for motorkøretøjer) for enden af villavejen.